Økologiens dilemmaer

I Coop vil vi ekstra langt for at gøre Danmark dobbelt så økologisk. Men vi ved godt, at økologien byder på sine egne dilemmaer, og at de økologiske træer heller ikke vokser ind i himlen. Vi synes det er vigtigt at have et nuanceret blik på økologien, og derfor har vi nedenfor samlet nogle af de mest relevante kritiske spørgsmål til økologien - og givet vores svar på, hvorfor vi trods dilemmaer stadig vælger at arbejde for et dobbelt så økologisk Danmark.

 

Hvordan kan I promovere økologi? Det er dyrere og koster flere hektar for samme mængde mad. Hele verden kan ikke brødfødes økologisk.

Økologi er en måde at drive landbrug, hvor man blandt andet ikke bruger kunstgødning og pesticider. Det betyder, at udbyttet typisk er lidt lavere – i hvert fald i vores del af verden. Økologi kan sagtens brødføde verden – formentlig dyrkes over halvdelen af verdens afgrøder allerede ”økologisk”, eller i hvert fald uden brug af input fra den agrokemiske industri. Ikke mindst i verdens fattige lande. Så ingen skal have dårlig samvittighed over for verdens fattigste ved at vælge økologi i Danmark. Verden mangler nemlig ikke mad, men ordentlig fordeling af velstanden, så de såkaldt fødevareusikre mennesker har mulighed for at købe eller dyrke maden. Og netop for at sikre bedre selvforsyning blandt verdens fattigste bønder, anbefaler FN faktisk økologiske metoder med fokus på lokale ressourcer og opbygning af jordens frugtbarhed, fordi bønderne så ikke er afhængige af dyrt input i form af sprøjtemidler, kunstgødning og patentbeskyttet såsæd.


Økologi er ikke bedre for klimaet – måske tværtimod. Så hvordan kan I fremhæve de økologiske varer?

Den måde, vi driver landbrug i dag – både økologisk og ikke-økologisk – er ikke særligt klimavenlig. Vi bruger store maskiner, og input og hjælpestoffer, som koster meget energi. Den måde jorden behandles, leder ofte også til udledning af drivhusgasser. Og først og fremmest spiser vi (for) meget kød, som koster dyrt for klimaet, fordi foderproduktion lægger beslag på langt større arealer, end hvis man brugte de samme arealer til at dyrke mad direkte til mennesker. I Danmark har økologisk og ikke-økologisk produktion ca. lige stor påvirkning pr. produceret kilo mad. Økologisk produktion påvirker klimaet mindre pr. hektar, men opnår også et mindre udbytte. Derimod er økologiske forbrugere bedre for klimaet, da folk med et højt økoforbrug generelt spiser mindre kød, end folk, der aldrig vælger økologisk.


Økologi er ikke sundere, så hvordan kan I fremhæve økologiske produkter frem for de andre, lige så sunde varer?

Det er rigtigt, at man ikke kan bevise, at mennesker, som lever økologisk f.eks. lever længere eller bliver mindre syge. Det kræver meget store og langsigtede populationsstudier at bevise det, og andre livsstilsfaktorer end økologisk kost (fx motion og rygning) betyder i den type undersøgelser langt mere for vores sundhed. Men økologi er under alle omstændigheder ikke mindre sundt end ikke-økologiske varer. I nogle tilfælde har de økologiske producenter truffet valg, der resulterer i sundere produkter. F.eks. har økologisk mælk en bedre sammensætning af fedtsyrer, fordi køerne går på græs om sommeren. Og når der ikke bruges sprøjtegifte i produktionen, risikerer forbrugerne heller ikke at spise rester af dem.

Når I sætter økologi ned i pris, betyder det så, at I hæver prisen på de ikke-økologiske varer? Og er det fair?

Vi sætter ikke andre varer op i pris, fordi vi sætter prisen ned på de økologiske. Det er fuldstændig som når vi sætter andre varer på tilbud: vi håber, at forbrugerne køber flere af disse varer, så vi alligevel ender med ikke at tabe penge. Og det er netop, hvad der også er sket med økologien. Siden vi satte priserne ned i januar 2015 er vores salg af f.eks. økologisk frugt og grønt steget med 40 %, også selvom vi ikke har ændret priserne på de konventionelle varer.

Økologi er ikke bedre for dyrevelfærden. Der dør flere dyr i den økologiske produktion, og økologiske grise kastreres også, så hvordan kan I fremhæve den?

Nej, der er rigtigt, at dyr på friland og i åbne opdrætssystemer som de økologiske lettere kan komme til skade, få parasitter eller mobbe hinanden, end dyr, der er fastspændt eller låst inde i stalden livet igennem. Så målt på dødelighed og på visse sygdomme og skader, er økologien ikke bedst. Til gengæld har dyrene adgang til det fri og bedre muligheder for at udfolde sig naturligt. Så her må forbrugerne vælge, hvad der er vigtigst for dem.

Med hensyn til kastration af hangrise så gøres dette for at undgå ornelugt i kødet, der gør det meget uappetitligt. Den økologiske produktion er den eneste, hvor kastrationen altid foregår med bedøvelse eller smertelindring.

Økologi er meget dyrere. Og I tjener flere penge på de økologiske varer. Hvordan kan I tillade jer det? Tænker I ikke på de forbrugere, som ikke har så mange penge til mad?

Økologiske varer er først og fremmest dyrere, fordi udbytterne er lavere i det økologiske landbrug og der typisk er større omkostninger forbundet med økologisk produktion. En økologisk grøntsag kræver eksempelvis mere lugning end en ikke-økologisk grøntsag, fordi økologerne ikke bruger sprøjtegift i marken. Ligeledes skal de økologiske dyr eksempelvis have mere plads at bevæge sig på, de skal have økologisk foder, er ældre inden de slagtes osv., hvilket gør produktionen dyrere.

Som en tommelfingerregel er prisforskellen størst dér, hvor der er størst forskel på den økologiske og den konventionelle produktionspraksis. F.eks. på kyllingekød og svinekød. Der hvor produktionerne ligner hinanden mere – f.eks. på mælk, korn og rodfrugter – er prisforskellen langt mindre.

Få et overblik over forskellen på økologisk og konventionel produktion her:

http://okologi.dk/forbruger/forskellen-kan-maerkes

Vi tjener ikke flere penge på økologi, end på andre varer til samme pris. Men det er klart, at vi tjener mere i kroner - men ikke i procent - på et stykke kød til 100 kroner, end på en liter mælk til 8. Og det er uanset om varen er økologisk eller ej.

Økologi er hyklerisk, fordi der både bruges sprøjtemidler og fordi der importeres husdyrgødning fra konventionelle producenter.

Det er rigtigt, at nogle sprøjtemidler er tilladte i økologisk produktion. De er alle naturligt forekommende stoffer og salte – f.eks. ler, svovl eller bagepulver – og ikke syntetisk udviklede eller naturfremmede stoffer. Saltet kobbersulfat bruges mod skurv på udenlandske økologiske frugter, men ikke på danske, fordi miljømyndighederne i Danmark ønsker at begrænse brugen af kobber. Kobbersulfat bruges også i blandt andet foder til svin, og derfor spredes der i forvejen (for) meget på de danske marker.

Økologiske producenter, der jo ikke kan bruge kunstgødning, har fået dispensation til at importere husdyrgødning fra konventionelle producenter for at få dækket planternes næringsbehov, indtil der findes tilstrækkelige mængder økologisk gødning. Derfor bliver mængden, der anvendes mindre år for år. Også biogasanlæg vil i fremtiden levere gødning til økologisk landbrug, der kan bruge den kvælstofholdige masse, der er tilbage, når gylle, græs og andet organisk materiale er blevet nedbrudt og afgasset.
 

Hvordan kan økologi fra den anden side af kloden være særligt økologisk? Så belaster man jo klimaet ekstra med transporten.

Det er klart, at det påvirker miljøet at fragte varerne over lange afstande. Men ofte langt mindre, end man tror. Den største belastning sker i produktionen, og transporten udgør typisk kun få procent af en vares klimapåvirkning. Derfor har vi valgt at tilbyde økologiske varer fra resten af verden, når de danske varer ikke er i sæson. Varen er jo stadig dyrket lige så økologisk. Transporten af en pose æbler fra avleren i Argentina og til Coops butik belaster miljøet mindre, end hvis forbrugeren kører 1 kilometer med æblerne i sin bil.

Er økologi overhovedet bæredygtigt, når man tænker på, at det er langt mindre effektivt, end de store og specialiserede konventionelle produktioner?

Nej, økologi er endnu ikke det endelige svar på, hvordan vi gør vores fødevareproduktion så bæredygtig som mulig. Men de økologiske producenter eksperimenterer, efter vores opfattelse, mere end de fleste landmænd med at finde løsninger på, hvordan produktionen bliver stadigt mere bæredygtig. Det er vores forventning, at fremtidens økologiske landbrug bliver endnu mere bæredygtigt, end det vi ser i dag. Og vi forventer, at de økologiske producenter går foran for at sikre det.